Foreningens vedtægter

 

 

 

Motto:

”For Majestæten, vores land og dets værn”

 

                                                        GRUNDLOV

 

Foreningens navn er:

Garderforeningen for Viborg og Omegn


§l.

Foreningen består af almindelige medlemmer og æresmedlemmer.

I foreningen kan som medlemmer kun optages personer, der er eller har været tjenstgørende i »Den kongelige Livgarde«.

Optagelse af nye medlemmer sker ved henvendelse til bestyrelsen eller via De danske garderforeninger. 

 

§ 2.

Æresmedlemmer                                   

Som æresmedlemmer kan optages kongelige og fyrstelige personer og andre, der indtager eller har indtaget fremtrædende stillinger i Den kongelige Livgarde, eller på særlig måde har gjort sig fortjent af foreningen. Optagelse af æresmedlemmer sker på bestyrelsens beslutning.

   

§ 3.

Formål                                                    

At vække og vedligeholde kærlighed til Regenten, fædreland og til landets værn samt at sammen knytte og styrke det gamle kammeratlige bånd blandt medlemmerne, hvilket søges tilvejebragt ved sammenkomster, fester, foredrag o.l.


§4.

At hædre medlemmer ved at følge dem til det sidste hvilested jf. §11.


§5.

Så længe foreningen har mindst 25 medlemmer, kan den ikke opløses. Hvis der stilles forslag om opløsning, skal mindst 3/5 af samtlige medlemmer stemme for en sådan opløsning. Ved en eventuel opløsning kan foreningens midler ikke deles, men opløsningsgeneralforsamlingen skal ved simpelt flertal træffe bestemmelse om, hvortil foreningens aktiver og øvrige effekter skal anvendes.

Dog kan en generalforsamling med simpelt flertal bemyndige bestyrelsen til at søge fusion/sammenlægning med en anden Garderforening. En fusion/sammenlægning skal efterfølgende godkendes på en ordinær generalforsamling, eller en dertil indkaldt ekstraordinær generalforsamling.

 

§ 6.

Kontingent                                            

Det årlige kontingent, der fastsættes på en ordinær generalforsamling, opkræves helårligt.

 

§ 7.

Restancer                                              

Et medlem, der ikke indenfor 1 måneder efter at havde modtaget opkrævning, har betalt kontingent, underrettes skriftlig herom af kassereren. Hvis restancen herefter ikke betales inden 14 dage, slettes medlemmet af foreningen. Bestyrelsen er berettiget til at give henstand med kontingentbetalingen.

 

§ 8.

Udmeldelser                                         

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftlig til kassereren og foreningsemblem samt øvrige udleverede emblemer skal afleveres. Kontingentet skal være betalt for det år, i hvilket udmeldelsen sker, i modsat fald betragtes man som slettet på grund af restance.

 

§ 9.

Fester                                                    

Bestyrelsen arrangerer fester, foredrag, oplæsning etc.

Overskud fra fester o. lign. tilfalder foreningens kasse, ligesom underskud dækkes af denne. Foreningen må dog ikke løbe større risiko, end at udgiften kan afholdes på det ordinære regnskab.

Ved foreningens fester og sammenkomster kan bestyrelsen tillade, at gæster deltager.

   

§ 10.

Emblem                                                

Emblemet tildeles de nye medlemmer af bestyrelsen på den følgende ordinære generalforsamling Ved enhver fest, sammenkomst, eller hvor medlemmerne i øvrigt samles under fanen, bør ethvert medlem bære emblemet synligt på venstre side af brystet.

 

§ 11.

Begravelse                                             

Når et medlem er afgået ved døden, og anmeldelse fra de pårørende om begravelsen sker til bestyrelsen, yder foreningen, hvis ønskes, det afdøde medlem følgende æresbevisning:

  • Bekendtgørelse i Garderbladet.
  • Repræsentation fra foreningen under begravelsen, herunder med fanens tilstedeværelse.
  • Foreningen nedlægger en krans med bånd påtrykt

»Garderforeningen for Viborg og Omegn«.

 

§ 12.

Foreningens midler                              

Bestyrelsen administrerer foreningens midler på forsvarlig måde.

Foreningens midler anbringes efter bestyrelsens skøn i en anerkendt bank eller sparekasse. Foreningens ejendele opbevares på betryggende måde.

 

§ 13.

Regnskabet                                           

Det årlige regnskab skal være så tidligt afsluttet og revideret, at det kan være udsendt til bestyrelsens medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Regnskabsåret er kalenderåret.

 

§ 14.

Generalforsamling                               

Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.

Enhver generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antal fremmødte.

Alle valg og beslutninger foruden lovændringer afgøres ved simpelt stemmeflertal. Lovændringer følger §14.3

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i 1. kvartal med følgende dagsorden:

 

1) Valg af dirigent

2) Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

3) Beretning om udvalgenes virksomhed i det forløbne år.

4) Aflæggelse af regnskab for det forløbne år.

5) Forslag fra bestyrelsen.

6) Indkommende forslag fra medlemmerne.

7) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

8) Valg til udvalgene

9) Valg af revisor og revisorsuppleant.

10) Valg af fanebærer og reservefanebærere.

11) Tildeling af hæderstegn, jubilæums- og medlems-emblemer

12) Eventuelt.

 

                                                                §14.1

Ordinær generalforsamling indvarsles med mindst 14 dage ved skriftlig indbydelse/E-Mail samt bekendtgørelse i Garderbladet.

Forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må indgives skriftligt til formanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Dagsorden samt regnskab vil være fremlagt på generalforsamlingen.

 

 

                                                                §14.2

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal sammenkaldes, når mindst 25 medlemmer sender bestyrelsen skriftlig begæring herom samtidig med det motiverede forslag, der ønskes behandlet.

Ekstraordinær generalforsamling skal i så fald indkaldes skriftligt/E-Mail til hvert medlem med mindst 8 dages varsel, senest 30 dage efter, at begæring er modtaget af formanden.

 

§ 14.3

Lovændringer                                        

Til lovændringer kræves, at 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer stemmer for.

 

§ 14.4

Stemmeret                                              

Kun personligt fremmøde giver stemmeret. Stemmeret har et medlem først, når han er optaget i foreningen og kontingentet betalt.

 

§ 14.5

Afstemning                                             

Enhver afstemning skal ske skriftligt, hvis et eller flere medlemmer ønsker det.

 

§ 14.6

Dirigent                                                   

Til at lede generalforsamlingen vælges en dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen.

 

§ 15.

Bestyrelsen                                              

Bestyrelsen leder alle foreningens anliggender og påser god orden. Hvor lovene i et eller andet opstået spørgsmål intet foreskriver, træffer bestyrelsen den nødvendige afgørelse. Hvor stemmeafgivning står lige, er formandens stemme afgørende. Et bestyrelsesmøde er beslutningsdygtigt, når mindst 3 medlemmer er til stede.

Bestyrelsen består af 5 bestyrelsesmedlemmer, der vælges på en generalforsamling med almindeligt stemmeflertal. Valg er for 2 år ad gangen og der vælges 2 medlemmer i lige år og 3 medlemmer i ulige år. Der vælges 1 suppleant for et år og denne indtræder i bestyrelsen, hvis et medlem udtræder. Suppleanten fungerer indtil næste Generalforsamling.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer, sekretær og eventuelle medlemmer til udvalg. Bestyrelsen kan udlicitere kasserer funktionen men medlemmet (kasserer) har stadig kasserer ansvar.

  

§ 16.

Formand                                                  

Formanden indkalder til bestyrelsesmøder, og bestyrelsen skal indkaldes inden 8 dage, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer forlanger det. Formanden leder bestyrelsens møder og drager omsorg for, at dens beslutninger føres til referat og udføres. Hans myndighed går ikke ud over, hvad der er vedtaget i bestyrelsesmøderne.


§ 17.

Næstformand                                           

Næstformanden overtager under formandens fravær eller fratrædelse dennes funktion. Hans stilling med hensyn til myndighed, ansvar, pligter og rettigheder er i den tid, han fungerer, de samme som formandens.

 

§ 18.

Kasserer                                                   

Kassereren udbetaler alle foreningens løbende udgifter mod kvittering. Kassereren fører foreningens regnskab samt foreningens skriftlige arbejder og korrespondance, som er forbundet med foreningens økonomi, regnskab og medlemsregister.

 

§ 19.

Sekretær                                                  

Sekretæren udfærdiger referater fra møder og udsender den til den øvrige bestyrelse.

 

§ 20.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer                

Øvrige bestyrelsesmedlemmer deltager i bestyrelsesmøder og den generelle drift af foreningen.

  

§ 21.

Revisorer                                                   

Revisorerne vælges for 2 år ad gangen, så en afgår hvert år. Genvalg kan finde sted. Revisorer skal gennemgå foreningens årlige regnskab og gøre deres bemærkninger hertil, samt forsyne det med deres underskrift.

 

§ 22.

Fanebærer                                                 

Der vælges hvert år på generalforsamlingen en fanebærer og op til 4 reservefanebærere af foreningens medlemmer.

  

§ 23.

Udvalg                                                                                                                

Til støtte for foreningens bestyrelse i det daglige foreningsarbejde kan oprettes selvstændige udvalg. Udvalg referer til bestyrelsen efter aftale.

 

Udvalgene består af mindst 2 medlemmer der vælges for 1 år ad gangen.

 

Foreningens skydeudvalg er medlem af De danske Skytte- og Gymnastikforeninger, og derved underkastet denne organisations vedtægter og love.

  

§ 24.

Eksklusion                                                  

Eksklusion kan finde sted, når et medlem:

 

Idømmes frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens bestemmelser og i øvrigt efter bestyrelsens skøn har udvist en adfærd, der ikke er forenelig med den troskab og kærlighed til kongehus og fædreland, som ingen garder må svigte. Foreningens bestyrelse træffer afgørelse om eksklusion.

 

Bestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for domstolene, men kan af den ekskluderede eller af et medlem af foreningen appelleres til den følgende ordinære generalforsamling, der træffer bestemmelse om eksklusion ved simpel majoritet.

 

Appellen har ikke opsættende virkning på bestyrelsens afgørelse.

Generalforsamlingens afgørelser om eksklusion er endelig og kan ikke indbringes for domstolene eller for nogen anden myndighed.

 

Ethvert ekskluderet medlem er med eller uden bisidder berettiget til adgang til den generalforsamling, hvor eksklusionen skal behandles, og er her berettiget til at redegøre for sagen, forinden eksklusionen sættes under afstemning.

 

Ved eksklusionen kendes vedkommende medlem uberettiget til at bære foreningens emblem eller eventuelle af foreningen tildelte hæderstegn.

Ekskluderede medlemmer navngives af foreningen til præsidiet for De danske Garderforeninger med angivelse af årsagen til eksklusionen.

 

 

                                                   Karsten Fruergaard

Formand

 

        Arne Augustinussen                                                       Claus Gustafsson

         Næstformand                                                                     Kasserer

 

 

          Bent Pluszek                                                                 Kristian Nørskov

         Bestyrelsesmedlem                                                        Bestyrelsesmedlem

                       

 

Således vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 8. november 1966, med tilføjelser og rettelser på generalforsamlingen den 30. oktober 1985, den 30. oktober 1986, den 26. oktober 1989, den 10. februar 2011,

og 27. februar 2025. Disse love er sidst vedtaget på generalforsamlingen den 26. februar 2026.